Opstart og styring af holdet
Den sidste fase omfatter sikring af, at holdet fungerer effektivt og giver gode resultater. Nogle ODC-udbydere lader stort set kunderne tage sig af dette aspekt på egen hånd, men WorldPartner’s kunder modtager hjælp hele vejen, herunder et tilbud om implementering af processer fra WorldPartner’s værktøjskasse for at sikre, at kundens investering genererer de forventede resultater.
Kunden vælger at varetage styringen
Der er to tilgange når der oprettes et ODC - enten benytter kunden WorldPartner’s processfolk til at få sat metodeapparat og samarbejdsformer på plads, eller også tager kunden sig af disse på egen hånd.
Skulle kunden vælge at styre ODC holdet selv fra dag 1, så må han forstå, at han påtager sig hovedansvaret for ODC’ens succes. En sådan tilgang kræver generelt stærke interne procedurer eller veletablerede rutiner i relation til styring af produktivitet og kvalitet. Alternativet til dette er en direkte og daglig en-til-en styring af et hold på en begrænset størrelse.

Hvis kundens processer er veldokumenterede og produktionsværktøjerne er på plads, så han kan reelt set sætte ODC holdet i gang med det samme uden nogensinde at besøge WorldPartner. Det er dog ikke nødvendigvis den optimale opstart da den indledende fase er ekstremt vigtig for at få det rette miljø på plads.
Nogle kunder vælger rent faktisk at lade deres hjemlige medarbejdere sidde sammen med ODC holdet de første få uger eller måneder for at sikre at alle processer og metoder kommer ordentligt på plads. Dette har rigtigt stor betydning for et ODC’s success og en sådan fremgangsmåde har WorldPartner’s fulde støtte.
Det er vigtigt at kunden forstår, at hvis han fra dag 1 vælger at lede og styre holdets processer, så påtager han sig også det fulde ansvar for at ODC holdet bliver en succes. At varetage hele styringen på egen hånd er den billigste måde at komme i gang på, men det kræver også en stor indsats og engagement fra kundens side.
WorldPartner varetager styringen
Når en kunde vælger at overdrage hele den operationelle ledelse af ODC-holdet til WorldPartner, tager WorldParter’s ODC Optimerings Team (WOOT) ansvar for holdets succes. WOOT sikrer at alle processer til at styre driften af et ODC sættes optimalt op.
I årenes løb har WorldPartner fået stor erfaring med styring af oversøiske afdelinger og samtidigt udviklet mange værktøjer og metoder der sikrer, at ODC’er fungerer optimalt. Når et nyt ODC startes op under WorldPartners procesledelse, kan kunden i den indledende periode forvente daglig support samt overførsel af processer, metoder og værktøjer, således at ODC’et er sikker på at få en god start.

Der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålet: “Hvad er den bedste fremgangsmåde for opstarten af et ODC?”. Det afhænger blandt andet af kundens projekt, medarbejderressourcer, produkter og eksisterende processer. En del analyse og diskussion bliver nødt til at finde sted, så kunden og WorldPartner kan blive enige om sammensætningen af ODC holdet, ansvarsfordelingen og optimale kommunikationsformer.





