Definition af krav og mål
Jo mere specifikke målene for et ODC er, jo lettere er det for WorldPartner at sikre sig de opfyldes. Det første skridt i oprettelsen af et ODC er derfor, at få defineret kundens krav og forventninger. WorldPartner afgør herefter om et ODC i tilstrækkelig grad kan opfylde disse.
Mål for ODC’et
For at sikre sig, at kunden vil komme godt fra start, er det vigtigt at vide hvad dennes umiddelbare behov er. Nogle af de spørgsmål WorldPartner vil stille er:
- I hvilket omfang ønsker man at outsource hele eller dele af sin software-produktion?
- Vil funktionelle og tekniske designs primært udarbejdes hjemmefra eller hos ODC’et?
- Hvem håndterer teknisk support?
- Hvor langt er softwaren udviklet til dato?
- Hvor veldokumenteret er den eksisterende kode?
- I hvilket omfang ønsker man at blive inddraget i den løbende planlægning af produktionen?
- Vil kunden selv levere arbejdskraft til ODC styringen og hvilken erfaring har de?
- Hvilke eksisterende processer og metoder benyttes i forbindelse med softwareudviklingen?
- Hvilken hardware og software-infrastruktur er allerede på plads?
- Hvilke teknologier og viden kræves i produktionen?
- Hvilken versionskontrol, produkt- og / eller release-strategi skal anvendes?
- Hvem skal påtage sig projektstyringsrollen?
Når svarene er formuleret kigger WorldPartner på den fremtidige retning, som kunden ønsker deres virksomheden skal bevæge sig mod.
Det er svært at spå om fremtiden og dermed hvordan en virksomheds behov vil udvikle sig gennem årene. Derfor vil en gennemgang af kundens langsigtede mål først og fremmest være for at sikre, at de beslutninger der tages ikke vil være i strid med disse. De vigtigste elementer vil være i forhold til ressourcebehov og den produktudvikling de langsigtede mål vil kræve.
HR mål
Ved etableringen af de langsigtede HR planer vil diskussionen ikke kun gå på størrelsen af ODC’et, men også den faglige udvikling der ønskes for teamets medlemmer. Hvis holdet forventes at ekspandere er det vigtigt, at det første hold er sammensat af personer med ledelseskompetencer. Hvis holdet forventes at være dybt involveret i den funktionelle designfase, er det nødvendigt at have folk, der forstår markedet for den type produkt der udvikles. WorldPartner nøjes ikke med at overveje de færdigheder medarbejderne har ved ansættelse, men forholder sig også til deres evne til at lære nye teknologier og til at fordybe sig i nye forretningsområder. De kommunikative og skriftlige kompetencer der vil være behov for i teamet er også vigtige faktorer at tage i betragtning, især i relation til den stigende betydning ODC’et løbende vil have for organisationen.
Produktmål
Virksomheder der udvikler uden langsigtede produktovervejelser vil som oftest få problemer med deres software. Hvis softwaren er skabt uden fremtiden i tankerne, vil scenariet ofte se ud som følger: videreudviklingen af softwaren bliver konstant sværere som nye krav kommer til, indtil det i sidste ende taber til mere adaptive og fleksible systemer. Det er derfor vigtigt at gøre nogle antagelser / forudsigelser om i hvilken retning softwaren vil gå med hensyn til: den mængde data der skal håndteres, integrationen med andre systemer, hyppigheden af anvendelse, antallet af samlede og samtidige brugere og variationen i rolletyper. Diskussioner af denne art vil definere ansvarsfordeling, bemandingsbehov, og kvalifikationsniveauet der er krævet for holdet.





